Studentervejleder

Studiejob
Sidst opdateret 20-06-2022
Ansøgningsfrist: 19-06-2022
Ansættelse: 01-08-2022

Studentervejleder
Har du lyst til at hjælpe andre studerende med at forstå deres muligheder, regler og vigtige valg under deres uddannelse? Og er du interesseret i at styrke dine kompetencer i formidling og kommunikation? Så er der her mulighed for et søge et spændende studie- og erhvervsrelevant job.

Vi søger 1. august 2022 en ny studentervejleder til Læreruddannelsen i Odense.

Jobbet

Du skal vejlede kommende og nuværende studerende, herunder

vejlede studerende, der henvender sig personligt på campus og online.
planlægge og afholde kollektive informations- og vejledningsarrangementer
deltage i forskellige arrangementer som f.eks. Åbent hus, Studieintroduktion, Fagbørs mv.
bidrage til at sikre relevant og tilgængelig studieinformation om læreruddannelsen på hjemmesider og i informationsmaterialer.
Vi forventer, at du

  • er studerende på Læreruddannelsen i Odense
  • har et grundlæggende kendskab til læreruddannelsens indhold og opbygning 
  • har lyst til at få viden om gældende studieadministrative regler og procedurer
  • er god til selvstændigt at søge relevant information
  • er ansvarsbevidst og god til at samarbejde
  • er god til at planlægge og organisere dine opgaver
  • er god til at kommunikere - både mundtligt og skriftligt
  • er god til af varetage personlige samtaler og kan tale i større forsamlinger samt ved online arrangementer

Det forventes ydermere, at du deltager i UCLs kvalificerende kursus for studentervejledere den 29., 30. og 31. august samt eventuelle øvrige opkvalificerende møder.

Vi kan tilbyde:

  • et spændende, udfordrende og erhvervsrelevant studiejob, der vil give dig et indgående kendskab til dit studie, praktisk erfaring med personlige samtaler og formidling
  • sparring og samarbejde med andre studievejledere, studieadministrationen og uddannelsesledere

Ansættelsesvilkår

Du aflønnes med en gennemsnitlig arbejdstid på 5 timer om ugen. Den ugentlige arbejdstid vil dog være meget varierende hen over året, og der må forventes at være perioder med højere belastninger, f.eks. forbindelse med events og orienteringsmøder.

Du vil blive ansat og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Ansættelsen er betinget af at du er aktiv studerende.

Du forventes at have fast træffetid 2 timer ugentligt på UCL, Campus Niels Bohrs Allé i Odense. Herudover forventes det, at studerende kan booke tid hos dig til vejledning online eller på telefon svarende til ca. 2 timer ugentligt.

Vil du vide mere?

Yderligere information kan fås hos uddannelses- og forskningsledere Nanna Breinholt Klitø på mail nakl@ucl.dk eller mobil 51 15 56 64 eller Klaus Levinsen på mail khle@ucl.dk eller mobil 40 22 76 26 samt nuværende studentervejleder for læreruddannelsen Jesper Søgaard på mobil 22 58 06 95.

Ansøgning

Send din ansøgning via ucl.dk/job. Ansøgningen skal indeholde cv, personlig ansøgning, studieudskrift, telefonnummer.

Ansøgningsfrist: 19. juni 2022.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Type:
Studiejob
Lokation:
Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M
Ansøgningsfrist:
19-06-2022
Ansættelse:
01-08-2022
Stillingstype:
Lærer
Del annoncen