Informationen på UCL Seebladsgade søger serviceøkonom praktikant

Praktik
Sidst opdateret 05-10-2021
Ansøgningsfrist: Efter aftale
Ansættelse: Efter aftale

Søger du en spændende og udfordrende praktikplads til dit næste semester? Og ønsker du at få erfaring indenfor servicebranchen, samt blive en del af UCL, så har vi måske jobbet til dig.

Om jobbet

Du vil få din daglige gang i Informationen på Seebladsgade sammen med 2 engagerede fuldtidsreceptionister. Du vil desuden blive en del af Informationsteamet som samlet består af 5 ansatte og en afløser. Du skal kunne arbejde i Informationens åbningstid; mandag til torsdag kl. 7.30-15.30 og fredag kl. 7.30-15.00. 

 

Arbejdsopgaver

·         Telefonomstilling

·         Skrankehenvendelser

·         Mailbesvarelser 

·         Posthåndtering 

·         Udlevering af studiekort / medarbejderkort / DSB rejsekort / shopvarer / SPS-pakker

·         Administration af parkering – herunder gæstetilladelser  

·         Ad hoc sekretæropgaver

 

Hvem er du?

·         Du læser serviceøkonom på UCL

·         Du behersker flydende dansk og engelsk i skrift og tale

·         Du er morgenfrisk og trives i en travl hverdag

·         Du er mødestabil og imødekommende 

·         Du kan sidde i front blandt mange mennesker og mange lyde

·         Du er omstillingsparat og kan bevare overblikket på trods af mange afbrydelser

·         Du er afslappet omkring at hjælpe og vejlede dine medstuderende, interne undervisere og eksterne gæster 

 

Hvad kan du forvente fra os?

Du får et spændende job i et uddannelsesmiljø, hvor ikke to dage er ens. Vi giver dig plads til at afprøve teorier og færdigheder i praksis. Du får mulighed for at tilegne dig ny viden indenfor dine fag. 

Hvis ovenstående har givet anledning til spørgsmål er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Winnie Ravn på seeb-information@ucl.dk eller telefon 6543 4645.  

Hvis du vil være en del af teamet, så send dit CV og ansøgning til os via e-mail: seeb-information@ucl.dk. Vi vil gerne have praktikstillingen besat senest 1. november og vi holder samtaler løbende.  

Samtaler til praktikstillingen afholdes på UCL Seebladsgade. Nærmere dato og tidspunkt følger. 

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Type:
Praktik
Lokation:
UCL Seebladsgade
Ansøgningsfrist:
Efter aftale
Ansættelse:
Efter aftale
Stillingstype:
Serviceøkonom
Del annoncen